Årets gang i biavlen

Torsdag d.31/12-2020

Godt nytår til jer alle

Først vil jeg ønske Jer alle et godt bagjul og derpå et godt nytår.

Jeg har den sidste tid været rundt med oxalsyre og sat bånd på alle huse, da jeg har erfaring med, at der altid kommer en del blæsevejr her de næste par måneder.

På den måde behøver jeg ikke køre rundt til alle bigårde og sikre, at mine stader ikke ligger spredt ud over det hele.

Jeg har et rigtig godt samarbejde med samtlige lodsejere, hvilket gør, de ringer til mig, hvis noget ikke ser ud som det plejer. 1000 tak for hjælpen til jer/Dem alle.

Nu sidder jeg trygt og godt i mit lille værksted og sætter voks i rammerne, så det hele kan stå klart til den nye sæson.

Rigtig godt nytår.

Mandag d.24 august

Varroabekæmpelsen

Vi er godt i gang med varroabekæmpelsen og fodring. Vinteren er står for døren bimæssigt i hvert fald.

God arbejdslyst

Søndag d. 31/5-2020

Så er der snart dronninger til salg

Vejret er blevet varmere, og bierne har travlt. Der skal tjekkes for dronningeceller under gitteret. Husk de kan gemme dem alle vejne, så alle bier skal rystes/fejes af, så du ikke overser nogle. Jeg er også godt i gang med dronningerne. De parrede dronninger er snart klar til salg. Det er så spændende.

Ønsker alle en dejlig tid i bierne.

Mandag d. 27/4-2020

Tid til at lægge dronningegitter på

Varmen er over os, og bierne har travlt. Nogle har sikkert allerede oplevet, at bierne er begyndt at lave dronningeceller og vil sværme. Det kan forhindres ved, at sætte kunsttavler ned i yngellejet, ca hver anden tavle, alt efter, hvor slemt det er. Husk at hive ALLE celler af, de kan gemme dem alle vejne, så vær overvågen.

Jeg er begyndt at ligge dronningegitter på, og sætte 3 magasin på. Hvis man hiver gamle fodertavler op over gitteret, tager bierne hurtigere 3 magasin i brug. Hvis du synes de ikke er helt klar, eller i tvivl, kan du ligge en avis mellem 2 og 3 magasin. Husk ikke at hive alt foderet op, hvis du ligger avis i. Avisen holder også på varmen, og bierne gnaver sig igennem, når de skal bruge pladsen.

Rigtig god arbejdslyst

Onsdag d. 25/3-2020

Husk at nyde det gode vejr

Vejret er smukt, så jeg har travlt med at få skiftet bunde, sætte 1 kasse på, husk jeg sætter den nedenunder yngellejet, på den måde, kommer jeg sjældent for sent med første udvidelse.

Husk at nyde solskinnet i denne coronatid.

Lørdag d. 14/3-2020

Så skal der skiftes bunde

I denne Coronatid, er her meget stille, og alligevel vover folk sig en tur på landet, for at hente voks til deres tavler, og madpakker til familierne.. En hyggelig sludder om den kommende sæson og hvor stor dødeligheden er.. Har en fornemmelse af, at dødeligheden er høj i år..

Solen skinner, så det kribler jo i hele kroppen, for at komme i gang.

Har du spørgsmål?